OK26: Afstemningen er i gang – lokalbanerne

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Afstemningen om OK26 er nu i gang – vi starter med lokalbanerne

Stemmesedlerne er sendt til kollegaer på lokalbanerne via e-Boks onsdag den 8. april. Er du ansat ved Lokaltog A/S, Midtjyske- eller Nordjyske Jernbaner, kan du derfor nu gå ind og afgive din stemme.

Du skal stemme senest den 21. april inden middag. Afstemningen lukker den 21. april kl. 12.00.

Afstemningerne om OK26 på statens område, der vedrører ansatte ved Banedanmark og tjenestemandsansatte i DSB, starter senere på ugen. Deadline for de afstemninger er efter den 21. april og derfor sættes de først i gang lidt senere.

HUSK: Det er kun medlemmer, der er omfattet af de offentlige overenskomster, der deltager i afstemningen om OK26: Det gælder kollegaer ved Banedanmark, lokalbanerne samt tjenestemandsansatte i DSB.

Din stemme er med til at afgøre resultatet – så husk at bruge den.