Nyt fra socialrådgiveren:
Hvad med Facebook?

Print Friendly, PDF & Email

Vi vandt – Svagelighedspension skal ikke modregnes!

Ankestyrelsen gav FOA medhold da de klagede over at svagelighedspension pludselig skulle modregnes i efterløn og dagpenge.

I slutningen af november modtog FOA nemlig ankestyrelsen afgørelse, som lyder ”Der skal ikke ske fradrag af den løbende udbetaling af tjenestemandspension

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Det er en god nyhed og den rigtige afgørelse. Jeg formoder, at de af jer, hvor der er sket en modregning, og kun jer, er blevet kontaktet af Min A-kasse, så jeres dagpenge eller efterløn kan blive tilbagereguleret. Hvis ikke det er sket, så vil jeg anbefale, at I selv ringer til Min A-kasse på tlf. 70 12 37 82 – og får en snak med dem.

Nye dagpenge regler

Starten på det nye år, er også starten på et nyt dagpengesystem. Det er ikke altid helt enkelt at gennemskue sine rettigheder og pligter, men Min A-kasse vil hjælpe dig igennem lovjunglen, hvis du bliver arbejdsløs og er berettiget til dagpenge eller hvis du skal på efterløn. Du kan læse mere om de nye regler i det forrige nummer af Jernbane Tidende samt i dette nummer på side 20-23 eller på Min A-kasses hjemmeside.

Hvad sker der med din Facebook profil, når du er død?

Jeg taler flere gange om ugen med medlemmer eller pårørende, som har alvorlig sygdom tæt inde på livet. Fælles er, at jeg bliver spurgt, om der er noget særligt de skal være opmærksomme på, når der er dødsfald i familien. Ofte handler vores samtaler om pensioner, om Vejlekassen – hvad sker automatisk, og hvad skal man selv gøre. Men jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på, hvad der sker med vores fingeraftryk i den virtuelle verden som for eksempel vores Facebook profil.

Kender I det, at der kommer en besked på Facebook, når en af vennerne har fødselsdag?  Det er jo rart, for det hjælper os lige til at huske, at sende en hilsen og sige tillykke. Men engang imellem får jeg det underligt, når denne besked kommer og den person det handler om er død – og måske endda har været død i mange år.

Derfor syntes jeg det var interessant læsning, da jeg i det seneste nummer af bladet Faglige Seniorer læser en artikel med overskriften ”Hvem arver din Facebook – profil” og tænkte, ja hvad sker der egentlig med alle de opslag og billeder som ligger på min profil når jeg er død. Journalist Lise Thomsen skriver om, hvad du eller dine efterladte kan gøre – og rent faktisk har Facebook, også forholdt sig til problemstillingen.

Du kan gøre følgende

Du kan enten selv på forhånd kontakte Facebook og fortælle dem, hvad der skal ske med din konto, når du er død – eller dine efterladte kan kontakte Facebook og fortælle at du er død og at de ønsker at

1.      din konto kan slettes permanent

2.      din konto kan blive omdannet til et Mindesmærke

Du kan også sikre dine efterladte adgang til din Facebook profil ved at gå ind i indstillinger og herefter klikke på sikkerhed, hvor du finder et emne der heder eftermælekontakt. Her kan du skrive navnet på den person, som du ønsker, skal administrere din Facebook side, når du ikke længere selv er her – og vedkommende kan så beslutte hvad der skal ske.

Du kan læse mere om eftermælekontakt på Facebooks hjælpesider, hvor du også kan finde andre nyttige tips til at sikre din profil.

Find hjælpesiderne her: http://bit.ly/2jEaJOG