Ny Transportminister: Tillykke til Thomas Danielsen. Tak til Trine Bramsen

Print Friendly, PDF & Email

Venstres tidligere gruppeformand, Thomas Danielsen, er blevet udnævnt til ny Transportminister. Det betyder et farvel til Trine Bramsen (S) på posten. Dansk Jernbaneforbunds forbundsformand, Preben S. Pedersen, ønsker Thomas Danielsen tillykke og takker samtidig Trine Bramsen for et godt samarbejde.

– Jeg vil gerne på vegne af Dansk Jernbaneforbund ønske den nye Transportminister tillykke med posten. Transportministeriet er nok ikke øverst på mediernes dagsorden, men det er et afgørende område for Danmarks fremtid. Vi glæder os til samarbejdet med den nye minister, siger forbundsformand Preben S. Pedersen.

Preben S. Pedersen sender også en stor tak til den afgående minister: – Det er vemodigt, at skulle sig farvel til Trine Bramsen. Trine har været en rigtig god samarbejdspartner for Dansk Jernbaneforbund. Det vil jeg gerne takke Trine for og ønske hende alt det bedste for fremtiden.