|
Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vil du gøre en konkret forskel for ansatte i jernbane- og luftfartsbranchen, når skaden er sket?
Brancheforeningen Luftfart og Jernbane (BLJ) søger en erfaren arbejdsskadebehandler, der skal hjælpe medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund og FPU (Flyvebranchens Personale Union), når de bliver ramt af arbejdsskader.
Vores medlemmer oplever både fysiske skader – fx fald, ulykker og andre hændelser, og psykiske arbejdsmiljøskader – fx som vidne til alvorlige hændelser, overfusninger og overfald
Din opgave er at stå på medlemmernes side gennem hele arbejdsskadesagen.
Som arbejdsskadebehandler får du ansvar for hele sagsforløbet – fra første kontakt til afsluttet sag.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Rådgive medlemmer, der har været udsat for en ulykke – i nogle tilfælde på engelsk
- Vurdere sager og blandt andet sikre, at de er korrekt anmeldt
Føre og følge sager over for myndigheder (fx Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaber m.fl.) - Samarbejde tæt med vores forbundskasserer, socialrådgiver og i nogle tilfælde ekstern advokatbistand
- Sikre klar kommunikation med medlemmerne, så de ved, hvad der sker i deres sag – i nogen tilfælde på engelsk.
Bidrage med faglig viden om arbejdsskader internt i de to faglige organisationer
Langt størstedelen af sagsbehandlingen varetager du selvstændigt, men du har altid et fagligt bagland at sparre med.
Vi forestiller os, at du:
- Har indgående kendskab til arbejdsskadesystemet og relevante regler
- Har solid erfaring med arbejdsskadesager – meget gerne fra fagbevægelsen, men det kan også være fra en myndighed eller et forsikringsselskab.
- Har blik for både de juridiske og de menneskelige sider af en sag
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og strukturere dine sager
- Er god til at forklare komplekse problemstillinger i et enkelt og trygt sprog – også på engelsk
- Trives i et miljø, hvor vi brænder for at gøre en konkret forskel for vores medlemmer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtige – det vigtige er din erfaring med arbejdsskadebehandling og din måde at møde mennesker på.
Vi tilbyder:
- En stilling med stor frihed i opgaveløsningen og mulighed for at præge arbejdet
- Eget kontor i vores fælles hus i Valby, centralt placeret og let tilgængeligt med offentlig transport. Du har også mulighed for at parkere din bil.
- Ca. 20 engagerede kollegaer, der alle arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for vores medlemmer
- En konkurrencedygtig løn og øvrige gode ansættelsesvilkår
Et arbejdsfællesskab, hvor humor, faglighed og engagement går hånd i hånd - Opstart og løn efter nærmere aftale
Vil du høre mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Forbundssekretær Kirsten Andersen – tlf. 36 13 25 00
Nuværende arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristiansen – tlf. 36 13 25 00
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til ka@djf.dk senest 15. januar.
OBS: Vi indkalder løbende til samtaler og lukker søgningen, når vi har fundet den rette kandidat.