Den statslige franske jernbanevirksomhed slagtes og sælges i små stykker i fuld overensstemmelse med EU-lovgivning. Resultat er dårligere løn, fejlende sikkerhed og fyringer.
Af Gerard Diez, freelance journalist, Frankrig
I 2020 vil jernbanetransporten i Europa være helt åben for konkurrence. I Frankrig betyder det, at SNCFs monopol på passagertransport ophører. Den gamle statslige operatør har i mange år forberedt sig på “fri konkurrence”. Der er blevet skabt myriader af datterselskaber, både i Frankrig og i udlandet, som kører med meget lave lønninger og skæve arbejdstider, der slår dybe skår i jernbanearbejdernes særstatus. På trods af de entusiastiske taler om fordelene for forbrugerne er den nye virkelighed nært beslægtet med en ”discounttjeneste” og alvorligt forringede arbejdsvilkår for de ansatte.
SNCF har længe forberedt sig på opløsningen af jernbanetransporten. Keolis, Geodis, Ouigo, OUIBUS, Voyages-sncf, Effia, Altameris, Arep, Systra … listen over datterselskaberne i Frankrig og i udlandet kan være lang. Der var 187 af dem for ti år siden, og i dag er der mere end tusind. SNCF er repræsenteret i 120 forskellige lande.
Skjult privatisering og salg i små stykker
Ifølge fagforeningerne går den offentlige operatørs strategi ud på at sætte moderselskabet i konkurrence med sine egne datterselskaber for derved at omgå reguleringsmekanismerne på arbejdsmarkedet. I dag er næsten halvdelen af koncernens omsætning på 30,5 mia. euro realiseret i datterselskaberne. Inden for SNCF er der ikke flere aktiver. Vogne, maskiner og fast ejendom er gået over til private virksomheder, og der er kun gæld og personale tilbage hos SNCF.
Læs mere om privatiseringen i Frankrig i Jernbane Tidende 6/2017.