Ekstra pensionsår

Print Friendly, PDF & Email

OBS – LOKOMOTIVPERSONEL I DSB – OBS

Er du tjenestemand/udlånt tjenestemand og fyldt 65 år den 28/2 2020?

I forbindelse med DSB’s overgang til Jernbaneoverenskomsten blev alle lokalaftaler opsagt: Det gælder også den lokalaftale, der handler om tillæggelse af op til 5 ekstra pensionsår for tjenestemandsansat lokomotivpersonel.

I forårets forhandlinger gik DSB dog med til at forlænge lokalaftalen frem til 1. marts 2020.

Men det er nu, du skal handle, hvis du vil nå at gøre brug af rettigheden.

Det kræver nemlig, at du går på pension med udgangen af februar 2020.

Med 3 måneders opsigelsesfrist, skal du derfor opsige din tjenestemandsstilling senest den 30. november.

Den 1. december er det for sent.

Derfor:

Hvis du er ansat som tjenestemand og tilhører lokomotivpersonalet og hvis du er fyldt 65 år inden udgangen af februar 2020:

Så er det nu, du skal overveje, om du vil benytte din ret til at få tillagt op til 5 ekstra pensionsår.

Dette er ikke en opfordring, men alene en påmindelse om, at retten til ekstra pensionsår er ved at rinde ud.

Har du spørgsmål, så kan du kontakte din tillidsrepræsentant.