Dit nye medlemskort : Forsinket, men på vej!

Print Friendly, PDF & Email

Fra 2020 er det slut med det gamle medlemskort. Dit ny medlemskort er et såkaldt Pluskort. Pluskortet er både et rabatkort (det tidligere LO Plus Kort) og dit medlemskort.

Den oprindelig plan var, at kortet skulle være klar nu – men al begyndelse kan være svært. Derfor får du desværre først Pluskortet fra 1. april – til gengæld er der faktisk noget at glæde sig til:

Pluskortet giver dig nemlig en masse fordele: Rabat i mere end 1.300 fysiske butikker, rabat i over 100 webshops og invitationer til specielle oplevelser til nedsat pris.

Samtidigt er kortet elektronisk – det er en app på din telefon. Så du får også lettere adgang til nyheder og andre informationer fra Dansk Jernbaneforbund.

Hvad så indtil da?

Du kan bruge dit gamle medlemskort frem til pluskortet er en realitet

Hvad så hvis man ikke har en ”smartphone” – altså en telefon der kan bruges til apps?

Der er er ved at blive lavet en løsning til medlemmer, der ikke har en smartphone. Den endelige løsning kender vi dog ikke endnu.