Den varslede nedgang i statens lønninger er sat på pause

Print Friendly, PDF & Email

Ansatte i staten skulle gå 0,25 procent ned i løn 1. februar, men fejl i tallene gør, at det hele skal regnes om.

Den varslede lønnedgang ville have ramt de tjenestemandsansatte og de kollegaer, der er på en statslig overenskomst.

Men … På grund af fejl i data bliver lønnen ikke reguleret ned pr. 1. februar, som der ellers var lagt op til.

Lønnedgangen skyldes den såkaldte reguleringsordning, der skal sikre, at de offentlige lønninger er i takt med udviklingen i de private lønninger.

Siden har Danmarks Statistik måtte melde, at der var sket en fejl i data – og den beregnede lønreduktion derfor ikke stemte. Lønreduktionen er nu sat på standby.

I stedet skal hele det store regnestykke regnes efter med de nye data. Og imens det foregår, sættes den varslede lønnedgang for de 180.000 statsansatte på hold.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår det endelige resultat kendes, men det burde være på plads indenfor en overskuelig fremtid.