|
Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
En konfirmation er en stor og glædelig begivenhed. Men den kan også være en stor udgift – især for enlige forsørgere.
Derfor er der nu mulighed for at søge økonomisk støtte fra Den Humanitære Fond, hvis du står i den situation. Fonden uddeler 3.000 kr. til kolleger, der har et barn, som skal konfirmeres i foråret.
Støtten er tænkt som en håndsrækning, der kan give lidt mere luft og overskud omkring dagen – så fokus kan være på det, der betyder mest.
Ansøgninger behandles løbende, og det er en god idé kort at beskrive din situation i din henvendelse.
Praktisk information:
- Hvem kan søge: Medlemmer af DJ, der er enlige forsørgere med barn, der skal konfirmeres i foråret 2026
- Beløb: 3.000 kr. pr. godkendt ansøgning
- Ansøgningsfrist: 4. maj 2026
- Sådan søger du: Send en mail til dj@djf.dk
- Husk: Mærk ansøgningen “Den Humanitære Fond”
- Spørgsmål: Kontakt Kirsten Andersen
Baggrunden er, at Den Humanitære Fond er under afvikling. I den forbindelse har bestyrelsen besluttet at udlodde de resterende midler – her med fokus på at støtte kolleger, der står over for en konfirmation som enlig forsørger.