I juli blev to kollegaer fra S-tog groft overfaldet på Hovedbanen af en 25-årig kvinde, som hævn for at have modtaget en kontrolafgift tidligere. Kvinden slog togrevisorne i hovedet med en flaske og bed efterfølgende en betjent i hånden.
Sagen blev blandt andet omtalt her på DJs facebook-side og i Ekstra Bladet den 18. juli.
Dansk Jernbaneforbund tilbød – som vi altid gør i den slags sager – kollegaerne advokatbistand, som de takkede ja til. Der er nu faldet dom i sagen. Kvinden er idømt 7 måneders ubetinget fængsel – en god og mærkbar straf.
Gerningskvinden er fortsat varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Hun har udbedt sig 14 dages betænkningstid. DJ får besked via vores advokat, hvis sagen ankes.De forurettede er via DJs advokat orienteret om dommen.
Nu afventer erstatningssagen, hvor DJ også bistår vores to kollegaer med advokathjælp.