OK26: Forlig på statens område

Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster er fuld gang og første milepæl er nu nået: Der er indgået forlig på statens område – det såkaldte CFU-forlig. Dette forlig sætter rammen for de øvrige offentlige ansattes overenskomster.

HVEM: I Dansk Jernbaneforbund drejer det sig om ansatte i Banedanmark og dem, der er ansat som tjenestemænd i DSB.

Forliget indeholder,

  • En økonomisk ramme på 8,7% – det betyder, at værdien af overenskomsten samlet set svarer til en stigning på 8,7% over de næste 3 år.
  • Ud af de 8,7% går 6,37% til generelle lønstigninger. Det betyder, at de statsligt ansattes løn stiger med de 6,37% de kommende 3 år.
  • Der er aftalt bedre vilkår for barns sygdom, herunder barns 3. sygedag og at hjemkaldelsesdagen ikke vil tælle som barns 1. sygedag.
  • Parterne har derfor aftalt en fritvalgsordning, der giver medarbejderen valgfrihed mellem løn, pension og frihed samt en fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper og to ekstra seniordage.
  • Parterne er også enige om at afsætte 250 mio. kr. af den økonomiske ramme til øget lokal løndannelse på de statslige arbejdspladser – såkaldte organisationsmidler.
  • Derudover er det aftalt at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress, og fælles samarbejde om kompetenceudvikling i staten: videreførsel af Den Statslige Kompetencefond.

Læs mere om forliget HER

Hvad så nu? Nu fortsætter de overordnede forhandlinger på blandt andet det kommunale område. Det er interessant for vores kollegaer på lokalbanerne, da de arbejder på en kommunal overenskomst. Når den er i mål, hører i mere.

Derefter skal der forhandles om udmøntningen af de lokale lønmidler, inden de endelige overenskomster kan sendes til afstening hos de berørte medlemmer,

Med andre ord: Meget mere følger.