Bragt i Jernbane Tidende 03-2020, Juli 2020
Alstom gør klar til fremtiden
30 kilometer jernbane mellem Braunschweig og Wolfsburg i Tyskland skal lægge skinner til en verdensnyhed: Førerløse regionaltog. Det er dog ikke forventningen, at toget faktisk kommer til at køre helt uden fører. Ambitionen er ”kun” at nå til det såkaldte GoA 3 niveau. GoA står for Grade-of-Automation – altså graden af automatisering. På niveau 3 kører toget førerløst, men toget kræver fortsat overvågning af en lokomotivfører, der kan gribe ind i nødsituationer og hvis noget blokerer sporet. Kun i forbindelse med rangering vil toget kører på GoA 4, hvor toget kører helt uden lokomotivfører.
Projektet begynder næste år og skal vare 5 år. Fra 2022 er det forventningen, at der vil køre testtog (uden passagerer) på strækningen imellem de øvrige tog.
Jean-Marc Nizet er vicepræsident i den del af Alstoms, der producerer signalsystemer. Jean Marc Nizet er en del af forsøgets øverste ledelse og han stiller beredvilligt op, da Jernbane Tidende beder om et kort interview.
Hvad er egentligt de største udfordringer for førerløse tog?
– I virkeligheden falder udfordringerne i 2 overordnede dele: De tekniske udfordringer og den menneskelige udfordring. Hvad angår de tekniske udfordringer, så kan man helt overordnet sige, at det mest handler om, at få allerede eksisterende teknologier koblet sammen. De enkelte teknologier eksisterer allerede og er allerede udviklet til f.eks. førerløse biler. Udfordringerne består i at få teknologierne integreret i et togsystem. Det er kompliceret, fortæller Jean-Marc Nizet. Hvad angår den menneskelige faktor, så er det også stærkt kompliceret. Det handler om, at menneskers mindset skal ændres til at accepterer den førerløse teknologi – stole på den.
Der opstår simpelthen en række udfordringer, når mennesker skal bruge teknologi på en grundlæggende ny måde. Det er en mindst lige så stor udfordring for projektet, som det er at få toget til at køre.
Hvis du var lokomotivfører – ville du så frygte, at du var uden arbejde om et årti eller to?
– Jeg ville ikke være bange for mit arbejde, nej. Idéen er ikke udskifte lokomotivføreren med teknologi. Men teknologien kommer til at ændre lokomotivførerens rolle og arbejde. Mange af rutinefunktionerne vil forsvinde. Måske vil vi slet ikke snakke om en ”lokomotiv-fører”, men mere end ”lokomotiv-manager” i fremtiden. Men nej, jeg ville ikke frygte for mit arbejde. Faktisk så mangler der lokomotivførere i Europa. Der er hver dag tog, der ikke kører, fordi der mangler lokomotivførere. Vi mangler folk og det kan faktisk være et problem at få folk i fremtiden. Så vi skal bestemt ikke af med folk. Men teknologien vil betyde, at vi for en anden type job i fremtiden, slutter Jean-Marc Nizet
FORSØGET
Hvor: Testen skal foregå på strækningen mellem Braunschweig – Wolfsburg i Tyskland
Hvor langt: Strækningen er 30 km lang.
Enkelt- eller dobbeltsporet. Dele af strækningen er enkeltsporet – dele er dobbeltsporet
Fart: Den maximale hastighed på strækningen er 160 km/t.
Skal stationerne/sporene beskyttes? Ambitionen er, at toget skal kunne fungere på den eksisterende infrastruktur, men der kan blive behov for mindre justeringer langs banen/på stationerne.
GoA – GRADER AF AUTOMATISERING
Grade-of-Automation 2 (GoA2)
I et GoA2 system kører tog automatisk fra station til station, men en lokomotivfører er i førerhuset. Lokomotivføreren har ansvaret for ansvar for dørlukning, skal opdage forhindringer i sporet foran toget og håndtere nødsituationer. GoA2-tog kan ikke køre sikkert uden en lokomotivfører om bord.
Grade-of-Automation 3 (GoA3)
I et GoA3 system kører tog automatisk fra station til station, men en lokomotivfører er altid i toget med ansvar for håndtering af nødsituationer. I et GoA3-system kan toget ikke køre sikkert uden en lokomotivfører om bord.
Grade-of-Automation 4 (GoA4)
I dette system er toget i stand til at fungere automatisk på alle tidspunkter, inklusive dørlukning, detektering af forhindringer og nødsituationer. Personale om bord kan være til rådighed til andre formål, f.eks. kundeservice, men er ikke påkrævet for sikker betjening. Som f.eks. Metroen i København.