Signalkommissionen

Signalkommissionen

Signalkommissionen er en gruppe nedsat i Banedanmark regi med repræsentanter fra brugerne af infrastrukturen.

For Dansk Jernbaneforbund udpeges signalkommissionsmedlemmer blandt lokomotivpersonalet. Signalkommissionen tager sig af placering af signaler, ændring af placering, overkørselanlæg, stort set alt hvad der drejer sig om sikkerhed vedrørende signalers placering og synlighed.

Medlemmer i Signalkommissionen

Nedenfor kan du se hvem der repræsenterer Dansk Jernbaneforbund i Signalkommissionen for de enkelte geografiske områder:

Repræsentant, S-banen:

Lokomotivfører Thorkil Sode

Tlf: 24 68 17 23

Email: tsode@dsb.dk

Repræsentant, Sjælland:

Lokomotivfører Ebbe Drögemüller

Tlf: 24 68 83 10

Email: ebdro@dsb.dk

Repræsentant, Kystbanen:

Lokomotivfører Hans Morten Andersen

Tlf: 24 68 47 07

Email: hamba@dsb.dk

Repræsentant, Nordjylland:

Lokomotivfører Theis D. Møller

Tlf: 24 68 74 03

Email: thdm@dsb.dk

Repræsentant, Fyn & Sønderjylland:

Lokomotivfører Ole Bang

Tlf: 24 68 38 64

Email: olba@dsb.dk

Repræsentant, Arriva:

Lokomotivfører Kaj B. Christesen

Tlf: 25 35 62 58

Email: kajhanne@sol.dk

Repræsentant, lokalbaner i Jylland:

Lokomotivfører Poul Henrik Jensen

Tlf: 30 54 08 97

Email: phj@jensen.mail.dk

Repræsentant, lokalbaner på Sjælland:

Lokomotivfører Jan Clausen

Tlf: 27 27 17 93

Email: jc@regionstog.dk

Opgaver for Signalkommissionen

Banedanmark afholder møder med Signalkommissionens medlemmer 3-4 gange om året - de såkaldte S50-møder. Her gennemgås, hvad der er udført i perioden siden sidste møde, samt hvilke udeståender, der endnu ikke er løst, og der aftales en tidshorisont på eventuelle udeståender. Der afholdes S50 møder for hhv. S-banen og fjerntrafik samt et fælles seminar én gang om året.

Hver gang der skal ske ændringer eller nye signaler skal opsættes samles Signalkommissionen for det pågældende område for at gennemgå SODB bestemmelser om synlighed, fritrumsprofil og andre elementer, der indgår i sikkerheden, herunder også om signalet står uheldigt i forbindelse med rangering.

 Herefter udarbejdes der en kommissionsrapport, som beskriver placering og begrundelsen for denne, samt om der er andre elementer, der har haft betydning på den endelige placering. Der findes således en signalkommissionsrapport for hvert enkelt signal i hele Danmark.

Det er vigtigt for Signalkommissionens arbejde, at alle medlemmer indberetter, når signaler er svære at se fx på grund af bevoksning. Det sker ofte om sommeren, når der kommer blade på træer og buske, at et signal bliver tildækket. Her er det vigtigt, at der udfyldes en S50 fejlrapport.

Husk at sende en kopi til din repræsentant i Signalkommissionen – find din repræsentant ovenfor.

Derved bliver det muligt at følge op på eventuelle problemer. Det medfører ikke hurtigere sagsbehandlingstid, da sagsbehandlingen alene foregår hos Banedanmark, men signalkommissionsmedlemmerne kan på deres møder med Banedanmark holde øje med, hvor langt den pågældende sag er i systemet.

Koordinering i forbundsregi

Der foregår et internt koordinerende arbejde i Dansk Jernbaneforbund, for at sikre, at repræsentanterne i Signalkommissionen har den fornødne viden om sikkerheden på alle strækninger.

Der er jernbanestrækninger i Danmark, som Signalkommissionen har ansvaret for, men hvor kommissionens medlemmer ikke har deres daglige arbejde. Det drejer sig om de strækninger, der pt. betjenes af Arriva.

Ansvaret for Signalkommissionen på disse strækninger er Banedanmarks med inddragelse af signalkommissionsmedlemmerne. I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager en repræsentant fra Arriva, således at de udpegede signalkommissionsmedlemmerne har god kontakt til en fagligt kvalificeret person, der har sit daglige arbejde på disse strækninger.

Lokalbanerne har egen infrastrukturforvalter og er dermed ikke omfattet af Banedanmarks Signalkommission. I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager der to repræsentanter fra en lokalbaneoperatør i hhv. Jylland og på Sjælland, så der også her kan ske en koordinering i forbindelse med jernbanesikkerhed og Signalkommissionens løbende arbejde.

Interne møder

Dansk Jernbaneforbunds Signalkommissionsudvalg afholder interne møder 3-4 gange om året eller efter behov. På disse møder deltager der altid en faglig sekretær.

På møderne gennemgås hvilke sikkerhedsproblemer, der har været registreret siden sidste møde, og der opnås enighed om en ensartet politik på disse områder, således at arbejdet med jernbanesikkerheden over hele landet bevæger sig i samme retning.