– Vi må desværre konstatere, at utrygheden fortsat er udbredt i S-toget – på trods af regeringens tryghedspakke. Tryghedspakken har ikke haft den ønskede effekt. Passagererne efterspørger stadig mere DSB Personale i togene. Og jeg tror, at dét er vejen frem, siger Preben S. Pedersen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund.

– Vi ved, at der er mennesker, der fravælger S-toget alene på grund af utryghed. Og vi ved, at der er mange mennesker, der føler sig utrygge på S-togsstationen og i S-toget. Det må vi ikke bare acceptere. Alle skal føle sig velkommen ombord på toget, siger formand for Dansk Jernbaneforbund.

– Dansk Jernbaneforbund er glade for, at man fra regeringens side tager utryghed i den kollektive transport alvorligt, og at man derfor sidste år afsatte midler til en tryghedspakke. Men det er fortsat mit klare indtryk, at ressourcer bedst er brugt på flere kollegaer i togene, fastslår Preben S. Pedersen.

Formand for Dansk Jernbaneforbund mener, at man bør lytte mere til passagernes ønsker og peger samtidig på, at DSB’s eget personale løser en række opgaver, som andre aldrig vil kunne løfte:

– S-togsrevisorerne yder en langt bred service overfor passagerne. Samtidigt kan S-revisorerne sikre, at folk ikke rejser uden billet. DSB’s eget personale er fagligt stærkt rustet til at forebygge og håndtere konflikter. Men vigtigst for mig er, at dét som passagerne selv peger på som absolut mest tryghedsskabende, er flere medarbejdere fra DSB. Det burde vi nok lytte mere til, siger Preben S. Pedersen.

FAKTA: Voxmeter har i august 2023 undersøgt utrygheden blandt S-togsbrugere for Dansk Jernbaneforbund. Undersøgelsens resultater:

• 18,1% af alle S-togsbrugere har følt sig utrygge i S-toget og/eller på S-togstationen indenfor det seneste år. Sidste år (før regeringens tryghedspakken) var det 17,5 %
• Kun 2,7% føler sig mindre utrygge nu end for et år siden.
• 6,8% oplever større utryghed end for et år siden
• 81,4 % oplever, at utrygheden nu er den samme nu.
• Næsten hver tiende (9%) har fravalgt S-toget en eller flere gange på grund af utryghed.
• 51,6 % af passagererne efterlyser mere DSB-personale i S-toget.

Notat om undersøgelsen – Utryghed i S-toget 2023

Indlægget S-tog: Regeringens tryghedspakke virker ikke blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Mange føler sig utrygge i S-toget og på S-togsstationerne. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Dansk Jernbaneforbund. Undersøgelsen viser også, at s-togspassagerne primært efterlyser mere S-togspersonale.

17,5 % af alle S-togsbrugere har følt sig utrygge i forbindelse med en S-togsrejse indenfor de sidste 12 måneder. Hver tiende S-togsbruger har fravalgt S-toget på grund af utryghed én eller flere gange.

– Utrygheden er desværre udbredt i S-toget og den skal bekæmpes. Vi ved, at der er mennesker, der fravælger S-toget alene på grund af utryghed. Det kan vi ikke acceptere. Alle skal føle sig velkommen i toget, siger Preben S. Pedersen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund.

Den udbredte utryghed er også baggrunden for, at regeringen netop har iværksat en tryghedspakke, der betyder mere overvågning i S-togene og at der indsættes et privat vagtværn på udvalgte strækninger. Det glæder Dansk Jernbaneforbund, der dog også mener, at ressourcerne kan bruges endnu bedre:

– Dansk Jernbaneforbund er glade for, at man fra regeringens side tager utryghed i den kollektive transport alvorligt og at man handler. Øget overvågning er et skridt, som vi hilser meget velkomment. Det ærgrer mig imidlertid, at man har valgt at investere i et privat vagtværn. De ressourcer havde været bedre brugt på flere kollegaer i togene, siger Preben S. Pedersen, formand for Dansk Jernbaneforbund

Formand for Dansk Jernbaneforbund mener, at man bør lytte mere til passagernes ønsker og peger samtidig på, at DSB’s eget personale løser opgaver, som private aldrig vil kunne løfte:

– S-togsrevisorerne yde en langt bredere service overfor passagerne end private vagter kan. Samtidigt kan S-revisorerne sikre, at folk ikke rejser uden billet. DSB’s eget personale er fagligt stærkt rustet til at forebygge og håndtere konflikter. Men vigtigst for mig er, at dét som passagerne selv peger på som absolut mest tryghedsskabende, er flere medarbejdere fra DSB. Det burde vi nok lytte mere til, siger Preben S. Pedersen.

FAKTA: Voxmeter har i august 2022 undersøgt utrygheden blandt S-togsbrugere for Dansk Jernbaneforbund. Undersøgelsens resultater:

• 17,5% af alle S-togsbrugere har følt sig utrygge i S-toget og/eller på S-togstationen indenfor det seneste år.
• Utrygheden er størst blandt unge (18-34 år). I denne aldersgruppe har 28,2 % følt sig utrygge indenfor det seneste år.
• Næsten 1 ud af 10 (9,6 %) har fravalgt S-toget en eller flere gange på grund af utryghed.
• 1 ud af 10 (10,2%) oplever, at deres utryghed er stigende.
• Hver tredje S-togsbruger (31,1 %) vil føle sig mere utryg i et førerløst S-tog end i dag.

S-togsbrugernes bud på, hvad der kan øge deres tryghed

• 6 ud af 10 efterlyser mere S-togspersonale (58,1 %)
• 5 ud af 10 efterlyser mere overvågning (48,4 %)
• 3 ud af 10 efterlyser bedre belysning (32,7 %)
• 2 ud af 10 efterlyser private vagtværn (22,9%)

Læs hele undersøgelsen HER

Indlægget Udbredt utryghed i S-toget – passagerne efterlyser flere DSB-medarbejdere blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

– Jeg vil gerne ønske Trine Bramsen velkommen som transportminister. Dansk Jernbaneforbund har en stærk tradition for et tæt og tillidsfuldt samarbejde med transportministeren. Det ser jeg også frem til at få med Trine Bramsen, siger formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup

– Samarbejdet med Benny Engelbrecht vil jeg mindes med glæde. Benny har været en stærk minister for transportområdet. Politik kan være både hårdt og ulogisk – det er Benny Engelbrecht desværre blevet offer for. Jeg ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Henrik Horup

Indlægget Henrik Horup: Velkommen til Bramsen – og tak til Engelbrecht blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

– Vi er nødt til at finde ud af, hvor skoen trykker præcist. Hverken passagerne eller vi som fagforening kan være tjent med den nuværende situation. Derfor vil Dansk Jernbaneforbund hurtigst muligt afholde et medlemsmøde med kollegaerne hos Midtjyske Jernbaner, siger Preben S. Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbaneforbund og fortsætter:

– Vi har alle en klar interesse i, at toget er et troværdigt transporttilbud. Derfor må vi på banen så hurtigt som muligt. Mange mennesker er helt afhængige at toget og derfor skal toget selvfølgelig køre, som køreplanen lover.

– Jeg forstår, at det handler om mangel på lokomotivførere. Og derfor spiller vi som fagforbund nu på banen: Vi skal finde de gode løsninger, så Midtjyske Jernbaner har det personale, der skal bruges til at fremføre tog, siger Preben S. Pedersen.

– Umiddelbart får man jo den tanke, at det handler om de samlede løn- og arbejdsvilkår hos Midtjyske Jernbaner. Men jeg kan forstå, at ledelsen hos Midtjyske Jernbaner klart afviser den forklaring. Derfor indkalder vi nu til medlemsmøde, så vi kan få dialogen med kollegaerne om, hvor skoen præcist trykker, siger Preben S. Pedersen

Indlægget Aflyste tog på Holstebro-Skjern: Dansk Jernbaneforbund går på jagt efter løsninger. blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

I 2018 omkom 2 personer i Sig ved Varde. 2019 omkom en ung norsk familiefar og hans søn i en tragiske ulykke ved Trustrup på Djursland. Tirsdag var det en ung kvinde, der er blevet dræbt ved Silkeborg.

Folketinget besluttede for 12 år siden, at alle usikrede overkørsler skulle være nedlagt senest i 2018. Arbejdet er blevet voldsomt forsinket og man er fortsat ikke færdig:

– Der kom endelig mere gang i arbejdet efter de forfærdelige ulykker i 2018 og 2019. Men vi er fortsat ikke helt i mål. Det er bare ikke godt nok. Vi skal helt i mål nu, siger Preben Steenholdt Pedersen.

– Det handler ikke kun om bilisternes sikkerhed. Ved hver eneste ulykke er det mine kollegaer i togene, der risikerer at blive slået helt skæve både psykisk og fysisk, siger Preben Steenholdt Pedersen, der selv er lokomotivfører.

– Og så skal vi være bedre til at opdrage på bilisterne – der mangler generelt respekt for toget. Der er brug for kampagner og oplysning. Sidste år gennemførte Rådet for Sikker Trafik en kampagne, der netop skulle højne respekten fra toget. Der er behov for flere tiltag i den retning, siger Preben Steenholdt Pedersen fra Dansk Jernbaneforbund

– Den nuværende transportminister, Benny Engelbreth, har heldigvis været meget lydhør overfor problemet. Jeg håber, at han fortsat vil presse på for at komme problemet helt til livs. Dagens ulykke understreger desværre, at der fortsat er behov for politisk handling, siger Preben Steenholdt Pedersen

Indlægget Togulykke i Silkeborg: Vi skal sikre overkørslerne blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri begynder i dag forhandlinger om Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten. Dermed tages der hul på forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkår for overenskomstansatte i DSB + en række private jernbaneselskaber.

Onsdag eftermiddag sætter repræsentanter fra Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri sig til forhandlingsbordet. På dagsordenen står fornyelse af Jernbaneoverenskomsten.

Jernbaneoverenskomsten dækker godt 2.000 overenskomstansatte lokomotivførere, togførere og stationsbetjente i DSB, Arriva og en række private godsselskaber samt Metrostewarderne i Metro Service A/S.

I forlængelse af Jernbaneoverenskomsten forhandles Letbaneoverenskomsten for Letbaneførere.

Opstarten af forhandlingerne markeres onsdag mellem 12 og 13 foran Dansk Industri, hvor Dansk Jernbaneforbund arrangerer ”bak-op demonstration” og dermed sender forhandlerne til bordet med et solidt rygstød.

Indlægget Nu starter forhandlingerne om Jernbaneoverenskomsten blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

PRESSEMEDDELELSE FRA CO INDUSTRI

CO-industri og Dansk Industri blev søndag formiddag enige om et forlig på treårige overenskomster, der giver markante forbedringer til alle i industrien.

230.000 lønmodtagere i industrien kan se frem til markante forbedringer af deres løn- og arbejdsvilkår. Det er resultatet, efter CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen søndag formiddag indgik forlig med Dansk Industri efter et døgns uafbrudte og hårde forhandlinger. 

”Vi gik ind til forhandlingerne med det mål, at alle medlemmer i industrien skulle få markante forbedringer af deres løn- og arbejdsvilkår. Det har vi i den grad fået. Vi har sikret mere til alle, uanset om du er i starten af dit arbejdsliv, i midten af det, eller pensionen begynder at nærme sig. Det har været hårde forhandlinger, men jeg er tilfreds med slutresultatet på vores medlemmers vegne,” siger Claus Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal.

Forliget indeholder blandt andet tre pct. mere på fritvalgskontoen, tre ugers ekstra øremærket forældreorlov til den anden forælder med fuld løn og ret til 14 ugers løn under sygdom mod de nuværende ni. Derudover sker der et løft af de tillidsvalgtes rettigheder, den midlertidige ordning om aftalt uddannelse bliver en permanent del af overenskomsten og ikke mindst, tager parterne et fælles ansvar for at sikre den grønne omstilling.

”Uden den store opbakning og støtte fra de gode medlemmer havde vi aldrig landet så godt et resultat. Vi har blandt andet fået et flot løft af fritvalgskontoen, vi har sat en tyk streg under de gode uddannelsesmuligheder i aftalt uddannelse, vi rykker på ligestillingen og får yderligere tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder med fuld løn. Ikke mindst har vi sikret, at vores medlemmer får udbetalt løn i 14 uger mod de nuværende ni, hvis de er så uheldige at blive syge. Vi har simpelthen landet en aftale med mere til alle. Det er jeg stolt af,” siger Mads Andersen, næstformand for CO-industri og formand for 3F Industri.

Parterne er således blevet enige om en treårig aftale. Af konkrete forbedringer kan således nævnes:

• Fritvalgskontoen øges fra fire pct. til syv pct., og udvides også med øget frihed til børnefamilier, der nu både kan bruge kontoen til fravær ved barn til lægen og til at holde barns anden sygedag
• Forældreorloven tilføjes med tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder, således at der i alt er 16 ugers forældreorlov
• Løn under sygdom forøges fra de nuværende ni uger til 14 uger
• Forbedringer af arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår herunder forbedrede uddannelsesmuligheder 
• Pension til lærlinge fra den dag de fylder 18 i stedet for den dag, de fylder 20 år
• Permanentliggørelse af aftalt uddannelse og øgede muligheder for uddannelse i opsigelsesperioden
• Grønt ansvar: Vedvarende, systematisk og stærk samarbejde mellem ledelse og ansatte til fremme af den grønne omstilling
• Forøgelse af mindsteløn med 7,50 kr.
• Forøgelse af satser på lærlingeløn og overarbejdssatser mv.
• Præcisering af, at tillidsrepræsentanter har samme rettigheder som før GDPR

Fakta om industriens overenskomster:
Industriens overenskomster består af Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Den dækker over ca. 230.000 lønmodtagere. Lønnen er – bortset fra en fastsat mindsteløn – ikke en del af de centrale overenskomstforhandlinger i industrien, men fastsættes via årlige lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder.

Indlægget Industriens overenskomster giver mere til alle blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Valby, den 29. januar 2020

Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund, er stærkt bekymret for regeringens undersøgelse af mulighederne for at erstatte den nuværende Østbane med en busløsning (BRT). Formanden sætter dog sin lid til, at fornuften vil indfinde sig.

–  Jeg har svært ved at tro, at regeringen i ramme alvor vil bytte toget ud med busser på Østbanen. En busløsning vil være en klar forringelse, der både vil skubbe folk over i bilerne og vil forringe mulighederne for regional udvikling. Jeg ved, at denne regering brænder for et grønnere Danmark og en bedre balance mellem land og by. Busdrift på Østbanen vil trække i den præcis modsatte retning. Indtil videre er der ikke truffet nogle beslutninger. Jeg sætter min lid til, at fornuften, vil indfinde sig i løbet af foråret, siger Henrik Horup.

– Hidtil har man arbejdet med at udvikle togtrafikken i området – som en katalysator for regional udvikling og grøn omstilling. På bordet ligger f.eks. planer om direkte tog fra Stevns til Roskilde og måske videre endnu. En busløsning vil øjeblikkeligt begrave de tanker og dermed ambitionerne om at løfte området. Hvordan harmonerer det med regeringens ambitioner om at løfte landdistrikterne? Hvordan harmonerer det med ambitionerne om en grøn omstilling? spørger Henrik Horup.

– Der findes intet sted i verden en BRT-løsning, der kan sikre samme hastighed, komfort eller passagertal på en strækning som Østbanen, som toget kan. BRT er reelt en billig løsning til storbyer, der ikke har råd til Metro eller Letbanen. Det er jo ikke uden grund, at vi I Danmark investerer milliarder i Metro og Letbanen i landets 3 største byer – i stedet for BRT. Skinner kan bare så meget mere end gummihjul i konkurrencen med bilen, siger Henrik Horup

– Dette er der i bedste fald rent spild af 3 millioner gode danske skattekroner til en undersøgelse. I værste fald er det her første skridt ned ad en sort vej, der betyder afvikling af landdistrikterne i Danmark og øget trængsel på indfaldsvejene til København, siger Henrik Horup.

Indlægget Østbanen: Kun skinner sikrer regional udvikling og grøn omstilling blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

– Jeg noterer mig med stor tilfredshed, at Havarikommissionen har frikendt samtlige vores medlemmer 100%. Det bekræfter vores klare oplevelse af den tragiske ulykke: Der blev ikke begået fejl på gulvet, siger Preben Steenholdt Pedersen, der er næstformand for Dansk Jernbaneforbund

– Lokomotivføreren på passagertoget roses for at have sat farten ned på eget initiativ. Det har med alt sandsynlighed begrænset ulykkes omfang. Også vores togpersonale i toget får ros for deres professionelle håndtering af ulykken. De fortjener alle anerkendelse for deres indsats, siger Preben Steenholdt Pedersen

Preben Steenholdt Pedersen anerkender samtidig behovet for kommissionens anbefalinger om at inddrage medarbejdere bedre i sikkerhedsarbejdet:

– Havarikommissionen anbefaler i utvetydige vendinger, at virksomheden i fremtiden skal lytte mere til medarbejderne. Der er en viden blandt vores medlemmer, som ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i sikkerhedsarbejdet. Vores folk står med fingrene ”nede i sovsen” hver dag og det giver altså en unik viden. Man skal blive lidt bedre til at lytte til manden på gulvet, siger Preben Steenholdt Pedersen

Endelig noterer Dansk Jernbaneforbund sig med tilfredshed, at Havarikommissionen anbefaler, at den sikkerhedsmæssige vedligeholdelse skærpes og forbedres, samt at det nærmere skal undersøges om reglerne for kørsel over Storebælt under særlige vindforhold, yderligere skal opdateres.

Indlægget Havarikommissionen frikender alle folk på gulvet – man burde have lyttet mere til dem blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Trafikstyrelsen har offentliggjort den årlige Sikkerhedsrapport for jernbanen (2018). Rapporten kan desværre berette om en stigning i antallet af ulykker og en stigning i de såkaldte forløbere til ulykker – situationer, hvor det er ved at gå galt, men heldigvis ikke gør det.

Næstformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben Steenholdt Pedersen, udtaler i den forbindelse:

– Vi kan desværre konstatere en stigning i antallet af ulykker ved jernbanen og det samme gør sig gældende i forhold til de såkaldte forløbere til ulykker. Det er en helt forkert udvikling. Vi investerer løbende i forbedret sikkerhed og det skal selvfølgelig betyde, at jernbanen bliver mere sikker, siger Preben Steenholdt Pedersen.

– Trafikstyrelsen har desværre – modsat tidligere – valgt ikke at offentliggøre hvilke områder, der tegner sig for den uheldige udvikling. Det gør det svært at pege på, hvad der konkret skal gøres. Derfor må første skridt være at belyse udviklingen bedre og derefter se på, hvad vi kan gøre. Udviklingen skal vendes, siger Preben Steenholdt Pedersen.

– Dansk Jernbaneforbund har derfor henvendt sig til Trafikstyrelsen og bedt om de konkrete tal. Det er af afgørende betydning for sikkerheden, at vi som faglig organisation har et overblik over udviklingen på jernbanen. Vi giver meget gerne vores input til at højne sikkerheden. Men det kræver selvfølgelig, at vi har et indblik i statistikken. Sikkerhed på jernbanen er i sidste ende et spørgsmål om liv og død. Derfor bør der være størst mulig åbenhed, siger Preben Steenholdt Pedersen

Indlægget Stigningen i antallet af jernbaneulykker skal vendes blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.