”Kan vi komme ind og snakke med dig?” – ja, selvfølgelig kan I det. Det sker tit at jeg bliver kontaktet af en af vores mange tillidsmænd og – kvinder – rundt om i landet, som sidder sammen med en kollega, der ikke lige kan overskue sin situation.

Af Socialrådgiver Lone

Kaffen brygger på Søndermarksvej mens Erik og Frank går turen fra Valby station og hen til Forbundshuset. Mange af disse samtaler handler om sygdom og frygten for at blive fyret.

”Jeg er bange for, at jeg bliver fyret, hvis jeg sygemelder mig” siger Frank og fortæller, at han har svært ved at passe sit arbejde som togfører. Han føler sig presset både psykisk og fysisk og spiser smertestillende piller, hver gang han skal på arbejde.

Det er især de lange ture, hvor han står meget op og går frem og tilbage i toget, der slider, og han har mange smerter i hofter og ryg.

Frank fortæller, hvordan han har brugt sine UA fridage og feriefridage til at bryde ugen op, så han ikke har for mange vagter i træk, men han har ikke flere afspadseringstimer på kontoen, han har ikke mere ferie tilbage og han ved ikke, hvordan kan skal klare sig fremover.

Det er en reel frygt, men for det meste skal der heldigvis noget til, før arbejdsgiveren beslutter sig til at afskedige en medarbejder.

Der findes også forskellige muligheder, der i samarbejde med Franks kommune kan komme i spil.

Sygdom, arbejde og det at passe på sig selv kan være et svært dilemma

De fleste vil gerne selv vælge, hvornår de skal stoppe med at arbejdet, men nogen gange er det omstændighederne og hændelser, der ligger uden for ens egen indflydelse, der træffer valget.

Når man ufrivilligt står til at miste sit arbejde, har det næsten altid en økonomisk konsekvens og kan betyde, at man er nødt til at foretage nogle omprioriteringer i sit liv. Men det har også en social konsekvens, fordi vores arbejde ofte er så stor en del af vores liv og vores identitet.

Samtalen med Frank kommer derfor til både at handle om mulighederne for at fastholde sit arbejde men også om, hvilke muligheder der er, hvis han bliver afskediget og ikke mindst, hvad det kan betyde for ham og hans familie økonomisk.

På arbejdspladsen

På arbejdspladsen er det muligt at få en § 56 aftale med kommunen, således at arbejdsgiveren får sygedagpengerefusion for 1. sygedag. Det kan betyde, at det for den enkelte er nemmere at sygemelde sig, når man er syg. Det er også muligt at holde et møde med en fastholdelseskonsulent fra kommunen, og endelig er der nogen, der selv vælger at gå lidt ned i tid. Og afhængig af din alder, kan du måske komme i betragtning til en seniorordning.

Frank spørger, hvad der sker, hvis han bliver afskediget. Da han er tjenestemand gennemgår vi reglerne omkring svagelighedspension og hvad det betyder for ham.

Arbejdsskade

”Kan det være en arbejdsskade” spørger Frank – og ja måske. Mikael Kristensen, forbundets arbejdsskadesagsbehandler er heldigvis på sit kontor og deltager herefter i samtalen. Han vejleder Frank om, at han skal tale med sin læge om en henvisning til arbejdsmedicinsk klinik. Hvis de på arbejdsmedicinsk klinik mener, at hans smerter kan kategoriseres som en arbejdsskade, så sender de han sag ind til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (nyt navn for arbejdsskadestyrelsen). Når det sker, skal Frank kontakte Mikael igen, hvis han vil have hjælp til sin sag.

Hvad kan jeg, jeg har været togfører hele mit arbejdsliv?

At skifte spor er nemmere sagt end gjort. Nogle gange handler det om at få øje på mulighederne, for de er der. Og hvad er det så lige en togfører kan ud over at tjekke billetter og fløjte afgang? Frank og jeg får i fællesskab listet en række færdigheder og kompetencer op som fx at være tålmodig, at have overblik, at kunne løse konflikter, at være omstillingsparat, at være ansvarsfuld og at være menneskekender. Alt sammen resurser, som kan omsættes til andre arbejdsfunktioner, som måske ikke slider så meget på kroppen.

Kommune eller a-kasse

For at modtage arbejdsløshedsdagpenge skal man være medlem af en A-kasse og man skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis Frank ikke er rask, er det i stedet kommunen, der skal hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvad fremtiden vil bringe for Frank er lige nu uvis, men han takker for samtalen og fortæller, at han føler sig bedre klædt på. Nu vil han gå hjem og tale med sin hustru og sin læge.

Bliver han på sit arbejde som togfører? Bliver han afskediget med en pension? Kan han få arbejdsløshedsdagpenge eller skal han have hjælp fra kommunen? Det er alt sammen uvist, men vi aftaler, at Frank altid kan ringe og få hjælp og sparring fra forbundet.

Indlægget Nyt fra socialrådgiveren:<br />Har du talt med din socialrådgiver i dag? blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Mandag – PTSD og flexjob

Mandag morgenen møder jeg Søren og hans hustru Ida på Jobcenteret i Holbæk. Søren har fået bevilget flexjob efter en længere sygeperiode med diagnosen PTSD på baggrund af en del personpåkørsler og nærved oplevelser igennem årene. Som de fleste andre med PTSD er hans funktionsniveau meget svingende.

Der er perioder hvor han har svært ved at komme ud af døren og der er perioder hvor han har det bedre. Men typisk er, at Søren er præget af et konstant forsvar, har hukommelsesproblemer og er meget påvirkelig af sine omgivelser. Sørens udfordringer påvirker hele familien og Sørens hustru Ida er i perioder meget ked af den situation de som familie, helt ufrivilligt, er havnet i.

På mødet snakker vi om hvilke muligheder der – og sagsbehandleren på Jobcenteret henviser til en virksomhedskonsulent og et flexjob tilbud, som skal hjælpe Søren med at finde den rigtige arbejdsplads med de rammer, som Søren kan fungere under, og hvor der er en forståelse for den usynlige sygdom, som PTSD er.

Tirsdag – Til døden os skiller

Thorkild ringer og fortæller, at hans hustru er alvorlig syg med cancer. Hun har fået at vide, at det kun er et spørgsmål om tid. Thorkild har hørt, at det er muligt at få orlov til at passe sin hustru i hjemmet, og han vil også gerne vide noget om sin økonomi, og om han kan blive i huset når hans hustru er død.

Thorkild har hørt rigtigt. Han har mulighed for at søge kommunen om at blive ansat til at passe sin syge hustru, når hun på et tidspunkt får behov for intensiv pleje. Vi når frem til, at han varsler sin arbejdsplads om den hjemlige situation, da arbejdsgiveren til sin tid skal bevilge orloven, mens det er kommunen, der bevilger ansættelsen.

Selvom det er svært at snakke økonomi, når ens nærmeste ligger for døden, kan det for begge parter være vigtigt at finde ud af, om den længst levende kan blive boende i det fælles hjem. For tjenestemænd er ægtefællepensionen 71 % af tjenestemandens egenpension, mens de overenskomstansatte er nødt til at tjekke hvor meget de har i deres pensionskasse og hvem de har begunstiget.

Onsdag – Sygedagpengene stopper

Hanne er sygemeldt og er blevet opsagt fra sit arbejde. Hun er i kontakt med sygedagpengekontoret på Jobcenteret i Vejle kommune, hvor hun er til jævnlige opfølgningssamtaler. Hanne ringer og fortæller, at hendes sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, da hendes sygedagpenge skal stoppe. Hun er derfor usikker på, hvad der skal ske, og hvad det betyder for hende.

Rehabiliteringsteamet er en lovpligtig gruppe af fagpersoner, som sammen med Hanne skal drøfte hendes situation med henblik på, at hjælpe hende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det med tiden viser sig, at hun ikke kan klare et fuldtidsarbejde, er det rehabiliteringsteamet, der kan pege på andre foranstaltninger som fx et resurseforløb, flexjob eller en pension.

Vi snakker om hvad der kommer til at ske på mødet – og Hanne giver fuldmagt til, at jeg kan indhente sagsoplysninger og deltage som bisidder, så hun ikke skal sidde helt alene over for denne store gruppe af personer.

Torsdag – Familieforøgelse

Der er kommet en mail fra Tobias. Han fortæller, at han skal være far til januar – og spørger om barselsrettigheder.

Barselsloven siger, at den vordende mor skal give sin arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet termin, mens barnets far eller medmor skal give besked senest 4 uger før forventet fødsel, hvis man ønsker at holde de 2 ugers forældreorlov i forbindelse med fødslen. Efter fødslen skal man inden 8 uger give arbejdsgiveren besked om, hvor meget barsel / forældreorlov man ønsker – og hvordan og hvornår man vil afholde den.

Jeg sender Tobias en folder, som Dansk Jernbaneforbund har udarbejdet om barselsreglerne og henviser ham endvidere til Borger.dk, hvor han og barnets mor kan læse mere om reglerne for barsel og forældreorlov.

Fredag – Ferie og sygemelding

På mit skrivebord ligger der en seddel med besked fra Camilla. Da jeg ringer tilbage, fortæller Camilla, at hun er sygemeldt med stress og at hun har planlagt sommerferie med en rejse til Spanien sammen med sin kæreste, og spørger om hun må tage af sted?

Når man er sygemeldt er man syg – og kan som udgangspunkt ikke holde ferie. I særlige tilfælde kan lægen dog anbefale, at det vil være i overensstemmelse med behandlingen at tage på ferie.

Man skal derfor få en seddel fra sin læge, hvorefter arbejdsgiver og sygedagpengekontoret i hjemkommunen skal godkende og acceptere, at man holder ferie.

Man har ikke krav på at afholde sin ferie når man er syg, og hvis lægen, arbejdsgiveren eller kommunen siger nej, skal man kontakte sit forsikringsselskab.

Hvis man har en rejseforsikring, vil de som oftest refundere de udgifter man har haft i forbindelse med køb af rejsen.

Find mere information her:

borger.dk
star.dk

Her kan du finde svar, yderligere uddybning og relevante lovgivning.

Hvis du har spørgsmål om dine pensioner, kan du tjekke:

pensionsinfo.dk
tjenestemandspension.dk

Eller kontakte dit pensionsselskab…

Særligt ved PTSD:

netpsykiater.dk
ptsdidanmark.dk

Indlægget Nyt fra Socialrådgiveren:<br />Uddrag fra en typisk arbejdsuge blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.

Jeg tror, at de fleste af os har en forestilling om, at nu har vi endelig tid til alt det vi ikke kunne nå i hverdagen, da vi gik på arbejde. Det er i hvert fald det jeg hører, når jeg taler med medlemmer, der snart skal på pension.

Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck

”Dav, du taler med togfører Søren Svendsen fra Thyborøn. Jeg overvejer at gå på pension, og vil lige høre hvad jeg skal gøre.”
Sådan indledes mange af mine telefonsamtaler eller de mails jeg får fra medlemmerne. Ud over en snak om hvor stor pensionen er, opsigelsesfrister og hvad man må – og hvad man ikke må som pensionist, spørger jeg næsten altid til – ”og hvad vil du så bruge din pensionisttilværelse til?”

Svarene er naturligvis meget forskellige – og heldigvis er der mange af jer, der er aktive i foreninger og har forskellige interesser, som I vil bruge mere tid på; eller simpelthen have mere tid til børnebørnene.

Men, der er også nogen, der fortæller, at de planlægger at starte i motionscenter men ud over det, har de ikke tænkt nærmere over, hvad de vil bruge tiden til.

Hvad skal du lave når du blir’ pensionist?

For mange – og især for alt for mange enlige mænd, er overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionistlivet svært.

I starten er det som at holde ferie, ingen pligter, der tid til at sove længe, sofaen og fjernsynet kalder, men pludselig er der gået mange måneder med ingenting, og du er måske i gang med at bytte om på nat og dag.

Planlæg dit pensionistliv

Overgangen fra et aktivt arbejdsliv til et arbejdsfrit liv er svær.

Derfor er det vigtigt at forberede sit pensionistliv. Dit arbejdet er med til at give dig struktur – og indhold i din hverdag og mødet med kollegaerne betyder, at du har kontakt med andre mennesker.

Men, når du bliver pensionist, forsvinder de faste rammer, og der er måske ikke mange ting du skal nå – og det der er, kan vente til i morgen. Dagene går og det bliver svære og svære at tage sig sammen til at melde sig til fitness eller få gjort noget ved alle de planer man havde og risikoen for ensomhed er stor.

Derfor skal du ud over at have styr på dine pensioner, planlægge hvad du skal bruge din nye frihed til og vigtigst af alt, du skal gå i gang mens du stadigvæk er i arbejde.

Meld dig til fitness eller til fransk madlavning og vinsmagning, tag kontakt til de pensionistgrupper, der er i din kommune og få lavet nogle aftaler, find ud af hvad du vil – og start op i god tid, så dine mange år som pensionist bliver sjove og spændende og fyldt med gode oplevelser.

Indlægget Nyt fra socialrådgiveren:<br />Pensionistliv kræver forberedelse blev først udgivet på Dansk Jernbaneforbund.