Pensionistkursus

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg
Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte.  Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.
Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.
Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 11/3 2019, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Tidspunkt: Kurset starter tirsdag den 02. april 2019 og slutter torsdag den 04. april 2019. 

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.
Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.
Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.
Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Tilmelding skal være forbundet i hænde senest d. 21. februar 2019.

OBS: Du skal være logget ind for at få vist tilmeldingsformularen. Log ind via linket 'Min side' aller øverst.

Praktiske oplysninger
Hvornår: 
02-04. april 2019
Sted: 
Hotel Svendborg
Varighed: 
3 dage
Vis tilmeldingsformular