Om PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder

PTSD står for Post Traumatisk Stress Disorder, og er en psykiatrisk diagnose.

Man kan komme til at lide af PTSD, hvis man har været udsat for voldsomt ubehagelige oplevelser.

Af Socialrådgiver Arabella Neuhaus.

Det kan være i form af ulykker, overgreb, vold, og misbrug eller krigshandlinger.

Som en psykiater har udtalt: Det er en almindelig menneskelig reaktion på en syg situation. Indenfor jernbaneområdet kender vi det især fra det personale, der har været udsat for i fx overfald, vold og påkørsler.

Behandlingen af PTSD er mangesidig

Der kan være tale om medicinering eller forskellige former for psykoterapi.

Hvad der er godt og nødvendigt for den enkelte afhænger dels af den enkeltes personlighed, men også af hændelsens karakter.

Fx er der noget der tyder på, at hændelser, der på en eller anden måde giver mening, er nemmere at komme sig over, end hændelser, der er meningsløse.

Det betyder at mennesker med en bestemt politisk overbevisning, som på grund af denne har været udsat for tortur, nemmere vil kunne komme over det, end et menneske, der fx har været udsat for et meningsløst overfald.

Hvordan den enkelte reagerer på hændelsen, er også individuelt og kan bl.a. hænge sammen med personlighedsstruktur, ressourcer, sociale netværk og meget andet.

PTSD - terapeutiske forløb hjælper. djf.dk
Maske lavet af amerikansk soldat i kunstterapeutisk PTSD forløb. Foto: Wikimedia.

Terapi hjælper

Dog synes der ifølge forskningen at være en ting, der er gennemgående, og det er, at et terapeutisk forløb, hvor den traumeramte får mulighed for i trygge og professionelle rammer at fortælle om hændelsen fra ende til anden, kan have en forløsende effekt.

Til gengæld kan det, at fortælle om hændelsen hist og her i smådele, have den modsatte effekt, og man taler om, at man kan blive re-traumatiseret, idet man oplever traumet igen og en evt. igangværende helbredsproces sættes tilbage.

Dette er interessant i forhold til mødet med det offentlige – eksempelvis i jobcentret.

I min tid som socialrådgiver har jeg ofte haft med mennesker at gøre, der havde PTSD, og har set hvordan de gang på gang bliver opfordret til at fortælle, hvorfor de er syge, fx når de får en ny sagsbehandler.

I den situation kan man henvise sagsbehandleren til at kigge i sagens akter, især hvis der ligger en speciallægeerklæring fra en psykiater, så borgeren ikke igen og igen skal fortælle sin historie.

Med de nye regler for fleksjob og førtidspension, der blev indført januar i år, skal alle sager, hvor der skal finde en afklaring sted, gennem et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt, dvs., der sidder en repræsentant for beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og det sociale område og i visse tilfælde også uddannelsesområdet.

Det er meningen, at den enkelte skal møde op og være til stede ved et sådant møde, hvor der typisk kan sidde 5-6 personer.

 Dette kan være stressende og ubehageligt, hvis man lider af PTSD. Man har dog heldigvis mulighed for at melde fra eller medtage eller sende en bisidder.

Psykiatrifonden holder kurser for sagsbehandlere, hvor de forsøger at gøre opmærksom på denne problematik – det er godt og nødvendigt.

Artiklen har tidligere været bragt i Jernbane Tidende #3 2013.