30. nov 2018

Dansk Jernbaneforbund skal hermed på det kraftigste indskærpe overfor medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, at de ikke må deltage i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og ligeledes kraftigt indskærpe, at arbejdet skal holdes normaliseret.

Dansk Jernbaneforbund var den 29. november 2018 i Arbejdsretten, hvor sagen om, hvorvidt arbejdsnedlæggelser den 5., 21. og 28. november 2018 kunne karakteriseres som systematiske arbejdsnedlæggelser.

Arbejdsretten nåede frem til, at der er tale om systematiske arbejdsnedlæggelser og idømte medlemmerne en bod. For arbejdsnedlæggelsen den 28. november 2018 er der tale om en skærpet bod.

Dansk Arbejdsgiverforening bad om, at Dansk Jernbaneforbund blev givet et pålæg om skarpt at indskærpe overfor medlemmerne, at de ikke må deltage i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og at arbejdet skal holdes normaliseret.
Arbejdsretten tiltrådte dette pålæg.