Ny transportminister – nyt håb!

PRESSEMEDDELELSE FRA DANSK JERNBANEFORBUND

Dansk Jernbaneforbund byder Benny Engelbrecht hjertelig velkommen som ny Transportminister. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde til glæde og gavn for jernbanen i Danmark.

Dansk Jernbaneforbund er overbevist om, at vi i Benny Engelbrecht har fået en ny transportminister, der rent faktisk nærer en oprigtig kærlighed til toget. Det har jernbanetrafikken i Danmark i den grad brug for. Benny Engelbrecht markerer et tiltrængt vendepunkt.

Med Benny Engelbrecht i ministerstolen er vi overbeviste om, at vi har fået en transportminister, der også er oprigtigt optaget af ordentlige arbejdsforhold for jernbanens medarbejdere. Også her markerer Benny Engelbrecht et tiltrængt vendepunkt.

Danmark hænger ikke sammen uden en velfungerende togtrafik – hverken nu eller i fremtiden. Alene regeringens flotte målsætninger på det grønne område vil kræve en stærk jernbane i Danmark. Oveni kommer stigende trængselsproblemer og et stadig stigende krav om mobilitet.

Udfordringer er der også rigeligt af på området. Dansk Jernbaneforbund glæder sig til at opleve en minister, der offensivt vil gå ind i kampen. Velkommen til, Benny Engelbrecht!

Luk menu