Derfor er bistandsadvokaten en vigtig medspiller

En togfører bliver i 2015 verbalt tilsvinet og spyttet på af en passager, der er utilfreds med at skulle betale for at benytte toget.

Politiet tilkaldes og de vælger at tildele manden en bøde efter ordensbekendtgørelsen.

Togføreren ryster hændelsen af sig og kommer videre med sit liv.

Dansk Jernbaneforbund bliver ikke inddraget i sagen.

Imidlertid bliver den pågældende togfører i 2016 indkaldt som vidne i retten, da manden har nægtet at betale sin bøde.

Da der er tale om en lille sag, får manden lov til at føre sin egen sag. Under afhøring af togføreren som vidne opfører han sig på samme grove måde som i toget. Selv om dommeren afbryder ham gentagne gange lykkes det ham at knække togføreren, som nu er sygemeldt for en uvis periode.

Først på dette tidspunkt underrettes forbundet om sagen og situationen.

Derfor er bistandsadvokaten en vigtig medspiller

Havde forbundet været orienteret, var togføreren blevet tilbudt en bistandsadvokat, som ikke alene havde kunnet være behjælpelig med erstatningsopgørelsen, men som også ville have kunnet ’passe på’ vores medlem i retten, så overgrebet ikke havde fået lov at fortsætte der.

Derfor:

Ved vold (både verbal såvel som fysisk) kontakt altid arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.

Luk menu