Europæisk toppost til repræsentant fra Dansk Jernbaneforbund

Dansk Jernbaneforbunds næstformand Henrik Horup indtræder i bestyrelsen for ETF (Europæisk Transportarbejder Forbund). Henrik Horup er indstillet til posten på vegne af samtlige organisationer i NTF (Nordisk Transportarbejder Forbund). Dermed bliver Dansk Jernbaneforbund repræsenteret i toppen af Europæisk Transportpolitik på organisatorisk plan.

ETFs Executive Committee er bestyrelse/forretningsudvalg for hele Europæisk Transportarbejder Forbund, der repræsenterer 2,5 mio. transportarbejdere fra 231 fagforeninger i 41 europæiske lande indenfor vejtransport, jernbaner, civil luftfart, maritim transport, indre vandveje, havne og fiskeri.

Bestyrelsesposten blev ledig efter valget af ny formand for ETF, som blev Lars Lindgren fra Svensk Transportarbejder Forbund. 7. maj 2012 blev Henrik Horup indstillet til at overtage den ledige plads i ETFs Executive Committee efter Lars Lindgren på vegne af samtlige organisationer i Nordisk Transportarbejder Forbund. Henrik Horup godkendes formelt endeligt af bestyrelsen den 31. maj 2012 i Brussel.

 

 

Publiceret: 11-MAY-12 Udskriftsvenlig version:

Spacer
Log på
Medlemsnummer
Password
Glemt password
Søg kun på djf.dk