Privatisering af Entreprise er muligt – på ordentlige vilkår

Dansk Jernbaneforbund får tit skyld for at være stopklods for privatiseringen af Entreprise. Det er ikke korrekt. Vi anser en privatisering som er nødvendigt for at selskabet kan konkurrere på lige fod med andre entreprenørvirksomheder. Dansk Jernbaneforbund vil godt være med, men det skal ske på ordentlige vilkår for medarbejderne.

Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen rakte i sin åbningstale til forbundets 52. kongres en hånd til Transportminister Lars Barfoed. Om ministeren griber den må tiden vise. Dansk Jernbaneforbund vil ikke afvise en privatisering af Entreprise, der med forbundets hjælp vil kunne lade sig gøre gennem frivillige udlånsaftaler.
 
Men…
 
Dansk Jernbaneforbund vil ikke sælge sine medlemmer til statens mindstetakst. Vi vil ikke lave udlånsaftaler for enhver pris, men udlånsaftaler på ordentlige vilkår kan være fremtiden for virksomheden og forbundets medlemmer.
 
”Dansk Jernbaneforbund har et utroligt godt samarbejde med Entreprises direktør Søren Horn, og vi er ikke i tvivl om, at vi i fællesskab vil kunne opbygge en god og solid virksomhed, hvis Entreprise bliver frigjort fra Banedanmark og bliver et selvstændigt aktieselskab.” Sådan sagde Ulrik Salmonsen til kongressen, og dermed er bolden givet videre.
 
Dansk jernbaneforbund ser dog kun dette som en mulighed, hvis staten vil give Entreprise de fornødne frihedsgrader til at indgå ordentlige aftaler.

Publiceret: 08-OCT-08 Udskriftsvenlig version:

Spacer
Log på
Medlemsnummer
Password
Glemt password
Søg kun på djf.dk