Ny procedure for helbredsgodkendelse

Efter flere tilfælde, hvor forbundets medlemmer har fået besked om helbredsgodkendelse via virksomheden, fordi virksomheden er blevet adviseret via mail fra Trafikstyrelsen, mens de berørte personer først er blevet adviseret via brev, som er længere undervejs, er Vejledningen til Helbredsbekendtgørelsen blevet ændret.

Besked om en helbredsgodkendelse kan godt overleveres af virksomheden, såfremt de kan fremvise en mailudskrift, hvoraf den pågældendes navn og cpr nummer fremgår. Forbundets advokat har slået fast, at en sådan udskrift vil fritage det enkelte medlem for ansvar, såfremt navn og cpr nummer svarer til den pågældende.
 
Dansk Jernbaneforbund konkluderer:
 
Der er ikke noget juridisk til hinder for, at medarbejderen genoptager sit arbejde inden medarbejderen selv er i besiddelse af brevet fra Trafikstyrelsen.
 
Dansk Jernbaneforbund anbefaler:
 
Der indgås aftaler på de enkelte virksomheder, angående procedure for hvordan sikkerhedsmæssigt arbejde genoptages efter en hændelse. Proceduren skal omfatte, hvordan mailen skal udleveres og hvornår virksomheden med rimelighed kan forlange at medarbejderen genoptager sit arbejde (varsling).
 
Herudover kan proceduren indeholde andre elementer afhængig af virksomhedens administration og struktur, herunder hvem i virksomheden, der har adgang til oplysninger om cpr nummer.
 

Publiceret: 04-NOV-09 Udskriftsvenlig version:

Spacer
Log på
Medlemsnummer
Password
Glemt password