Protokollat vedr. arbejdstidsregler for stationsbetjente/ depotservicemedarbejdere
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for DSB/DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund har drøftet arbejdstidsregler for ovennævnte personalegrupper, og der er herefter enighed om følgende:
1. Friwekender
De 30 søn- og helligdags friheder konverteres til 26 weekendfri, hvor weekendfri omfatter både hele lørdagen og hele søndagen.
2. 11 timer mellem 2 tjenester
Der skal altid planlægges med 11 timer mellem 2 tjenester. Tiden mellem 2 tjenester kan reduceres til 8 timer i forbindelse med frivillig bytning og overarbejde.
3. Den maksimale længde på en arbejdsdag på 12 timer
Der må ikke planlægges med arbejdsdage på mere end 12 timer. Længden af arbejdsdagen kan øges ved frivillig bytning og ved overarbejde.
4. Varsling af afspadsering inden den 25. i måneden før
Afspadsering skal varsles inden den 25. i måneden før.
5. Varsling af tjenester for afløsere på blankedage/dispdage
Lokalt optages der drøftelse om hvordan man bedst sikrer at medarbejderne kender deres arbejdsopgaver så tidligt som muligt.
6. Mindre natarbejde
Lokalt optages der drøftelser om at reducere belastningen ved natarbejde. Der kan etableres pilotmodeller og udveksles erfaringer herom. Aftaler og Forhandling indkalder til en evaluering om 1 år.
7. Dagarbejde/døgnarbejde
Udgangspunktet for SPO medarbejdere er, at de er døgnarbejdere, andet aftales lokalt. For ledere er udgangspunktet at de er dagarbejdere, andet aftales lokalt.
Publiceret: 31-AUG-09
Udskriftsvenlig version: