Aftale om ændring af arbejdstidsregler mm.

Aftale mellem DSB, Fjern- g Regionaltog, Onboard Service og Dansk Jembaneforbund / Togpersonalets Områdegruppe DSB om ændring af arbejdstidsregler, planlægning, togsystemer og togprodukter, depotstruktur, håndterminaler, fridagsmønster, voldsforebyggelse, digital rygsæk og produktionstillæg

Parterne har aftalt følgende:
  • Med virkning fra K10 (13. december 2009) træder følgende ændringer i arbejdsreglerne i kraft: Perrontiden ændres fra 10 til 5 minutter i togpersonalets ture. Det får virkning i mødetiden, som ændres fra 30 til 25 minutter, samt i overgangstider mellem to tog, hvor der er stammeskift, hvor de ændres fra 25 til 20 minutter på København H og fra 20 til 15 minutter på øvrige stationer. Planlægningsudvalget kan aftale overgangstider under 15 min.
  • Med virkning fra K10 ændres afslutningstiden fra 20 minutter til 15 minutter. Ved togeftersyn er afslutningstiden fortsat 20 minutter.
  • Med virkning fra K10 kan der planlægges på tværs af togsystemer og togprodukter.
  • Med virkning fra K10 etableres en ny depotstruktur, der kan indebære tilpasning af nuværende depotstørrelser og etablering af nye depoter. DSB udarbejder oplæg til ny depotstruktur og drøfter dette samt kommunikation og implementering af depotstrukturen med DJ/TPO. Placering af medarbejdere i den nye depotstruktur sker efter gensidig aftale.
  • Indtil integreret håndterminal kan indføres inden for forventelig 1-1½ år bruger togpersonalet både togførernes håndterminal (THT) og rejsekortterminal i forbindelse med implementering af rejsekortet (ved K10) uden modydelse.
  • Med virkning fra K10 aftales i Planlægningsudvalget fridagsmønster med henblik på en ligelig fordeling af produktion og personale på de enkelte ugedage. Allerede aftalt ferie i jul og nytår 2009 og påske 2010 respekteres.
  • Indsatsen for voldsforebyggelse øges.
  • Projekt Den Digitale Rygsæk (DDR) opstartes primo 2010. Forinden skal uddannelsesbehov og teknologi kortlægges.
  • Togpersonalets faste månedlige tillæg (jf. organisationsaftale mellem DSB og DJ af 1. april 2008) forhøjes til 3.280 kr. pr. måned i niveau 1. oktober 1997 (svarende til 4.227 kr. i niveau 1. april 2009) med virkning fra 1. januar 2010.
  • I forbindelse med ekstraordinær replanlægning pr. 11. august 2009 med tilpasning af tryghedsbemanding, tilpasning af bemanding af togserviceture på yderstrækninger og regulering af produktion mellem de tre områder syd, øst og nord ydes et ekstraordinært pensionsgivende (6 %) engangstillæg på 3.260 kr. i niveau 1. oktober 1997 (svarende 4.201 kr. i niveau 1. april 2009) forudsat, at en samlet effektivisering på ca. 5 % opnås i forbindelse med replanen. Såfremt tillægget kommer til udbetaling, udbetales det i forbindelse med lønudbetalinger i ultimo januar 2010.
Med indgåelse af denne aftale er parterne enige om, at pakkeløsning 1 og 2, som beskrevet i aftale af 3. oktober 2008, fuldt ud er opfyldt.
 

Denne aftale kan af begge parter opsiges med tre måneders varsel.

 

Publiceret: 24-JUN-09 Udskriftsvenlig version:

Spacer
Log på
Medlemsnummer
Password
Glemt password