Aftale om kompensationer til lokomotivfører (kørelærer)
Aftale mellem Kystbanen A/S (DSBFirst) og Dansk Jernbaneforbund om kompensationer til lokomotivfører (kørelærer).
Indledning
Denne aftale beskriver anvendelse af kompensationer for lokomotivfører (kørelærer), hvor det er nødvendigt, at ændre i en allerede aftalt tur.
Aftalens indhold
Der er enighed om, der gives kompensation til lokomotivfører (kørelærer) i nedenstående tilfælde og omfang:
Funktionstillæg
For udførelse af den praktiske uddannelse af lokomotivfører, gives et årligt funktionstillæg på 19.706 kr. i niveau 1.10 1997.
Funktionstillægget gives fra den l. Måned efter bestået udprøvning til kørelærer og gives så længe der forrettes tjeneste som lokomotivfører kørelærer.
Holdundervisning
Holdundervisning fortages som "Instruktion uden forberedelse", sats VII i henhold til gældende Cirkulære fra Personalestyrelsen om timelønnet undervisning.
Enkelt elev-undervisning
For hver tjeneste lokomotivfører (kørelærer) har elev med for uddannelse gives et tillæg på 135,50 kr. i niveau 1.10 1997.
Mistede arbejdstidsbestemte tillæg
Der gives kompensation for mistede arbejdstidsbestemte tillæg, når der i følgende tilfælde sker ændringer i egen tur:
- Holdundervisning
- Enkelt elev-undervisning
- Møder indkaldt af Kystbanen A/S (DSBFirst), som vedrører jobbet som lokomotivfører (kørerlærer)
Lokomotivfører (kørelærer) er pligtig til månedsvis skriftligt at meddele personalelederen evt. ændringer i henhold til denne aftale, senest den 3. hverdag efter den aktuelle måneds udløb.
Ikrafttræden
Aftalen er gældende fra den 01.082008 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.
Publiceret: 25-MAR-09
Udskriftsvenlig version: