Medlemsfordele

Overenskomst og fagligt fællesskab

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund er du overenskomstdækket, du kan få sparring, rådgivning og hjælp til faglige sager af kolleger, tillidsrepræsentanter og forbundsansatte. Kort sagt: Du er en del af et fagligt fællesskab, hvor vi værner om hinanden og hjælper i svære situationer.

Desuden:

Billige forsikringer

Adgang til fordelagtige forsikringer gennem Tjenestemændenes Forsikring

----------------------------------------

Fordelagtige bankforhold

Specialtilbud og fordelagtige forhold gennem Lån & Spar

----------------------------------------

Billige lån

Lån et mindre beløb gennem Låneforeningen af 1883

Hvis behovet er lidt større kan medlemmer også låne til fordelagtige vilkår i Tjenestemændenes Låneforening - Husk du skal også udfylde dette bilag til låneansøgningen.

----------------------------------------

Rabatter på indkøb

Du kan opnå rabatter på indkøb i en lang række butikker og kæder over hele landet gennem Forbrugsforeningen

----------------------------------------

Fritidstilbud gennem Jernbanefritid

Jernbanefritid er en sportslig og kulturel organisation hvis medlemmer er ansat i et jernbanerelateret job. Det er også muligt for familien at være medlem.

Jernbanefritid er ikke en klub, men et forbund af selvstændige klubber landet over. Det er også muligt at være med i Jernbanefritid, uden at være medlem af en klub.

Jernbanefritid arrangerer stævner inden for Badminton, Bordtennis, Billard, Bowling, Bridge, Cykling, Foto, Fodbold, Golf, Løb, Orienteringsløb, Skak, Skydning og Tennis. Derudover derudover råder organisationen over to motionscentre, et i København og et i Aarhus, med mulighed for styrketræning, Aerobic, løb på løbebånd og cykling på motionscykler med EDB skærme.

Du kan læse mere om arrangementerne og hvordan du bliver medlem på www.jernbanefritid.dk

Du får 6 måneders gratis medlemsskab ved indmeldelse i Jernbanefritid.

----------------------------------------

Gratis adgang på arbejdermusseet

Medbring medlemskort eller kopi af seneste opkrævning fra Nets (PBS), så kommer du og familien gratis ind på ArbejdermusseetBemærk: Ordningen med gratis kaffe og en sodavand til børnene er ophørt.

----------------------------------------

Rabat på Zoo billetter

Medlemmer kan købe billetter til Københavns Zoo med store rabatter. Billetter skal bestilles og afhentes på forbundskontoret (tæt på Zoo). Ring på 36 13 25 00 indenfor kontorets åbningstid. Billetter fremsendes kun mod forudbetaling.